onsdag den 18. april 2007

Løsning på "mysteriet" om det private menighedsråd

Kirkekaffen efter højmessen i Bogø Kirke kan føre til meget. Jeg kom ved en sådan lejlghed i snak med Phd-stipendiat Tine Reeh, der bor i Vestergade på Bogø og fortalte hende om min undren vedrørende "det private menighedsråd" på Bogø. Hun var så venlig at give mig nogle e-mailadresser på personer, der måske kunne hjælpe med opklaring af problemet. Jeg prøvede først Martin Schwartz Lausten, der henviste til lektor Hans Raun Iversen, teologisk fakultet på Københavns Universitet. Han skrev følgende:

"Menighedsrådsloven fra 1903 var tidsbetinget. Den ophørte i 1909, og den nye, permanente lov kom først i 1912, da der gik politisk ged i den. Men I. C. Christensen fik sin vilje, for hans lov af 1903 satte gang i så meget, at ministeriet fik arbejdet foretaget i henhold til nogle cirkulærer mellem 1909 og 12. Og nogle steder lavede man ”private” menighedsråd i perioden, jf. Liselotte Malmgart: Vilkår for Liv og vækst, Menighedsrådsloven 1903-2003, Landsforeningen af MR-medlemmer 2003. s. 31ff.."

Vi kan altså konstatere, at det "private menighedsråd" på Bogø ikke var en følge af en kirkestrid på øen; men blot skyldtes en lovgivningsmæssig finurlighed.

Tak for hjælpen!

Ingen kommentarer: