onsdag den 9. maj 2007

A. P. Andersens brev af 30.12. 1925

Bogø, den 30/12 1925
A. P. Andersen
Lærer

Til Bogø Menighedsraad.

Hermed tillader jeg mig under Henvisning til min Skrivelse af 30/11 d. a. at fremsende et af Arkitekt Mogens Clemmensen, København, paa min Foranledning udarbejdet Forslag vedrørende Udsmykning og Forbedring af Bogø Kirke, idet det bemærkes, at det er tvivlsomt, om der bliver Tale om Anbringelse af Glasmalerier. Tilladelse til at udføre disse Arbejder bedes efter Fru Johnsons Ønske søgt fremskaffet saa hurtigt som muligt, saa Arbejdet kan paabegyndes saa vidt muligt i indeværende Vinter. Foruden disse Udsmykninger, der angaar Bygningen, bliver der formentlig ogsaa Tale om mindre Forbedringer, som Anskaffelse af Klapstole, faste Bænke i Kor m. m. --- Det er en Forudsætning for det nye Orgels Anskaffelse, at det Beløb, som det nuværende Harmonium kan udbringes til ved Salg eller Bytte, afdrages i Orgelets Anskaffelsessum. --

Ærbødigst

A. P. Andersen

Nationalmuseets kommentar til påtænkt restaurering af Bogø kirke

Nationalmuseets 2. afdeling
København, B. d. 16 decbr. 1925

Foranlediget ved Avismeddelelse om paatænkte store Istandsættelse af Bogø Kirke, tillader Nationalmuseet sig herved at udtale, at det ville sættePris paa forinden eventuelle Arbejders Paabegyndelse at faa lejlighed til (uden Udgift for Kirken) nøjere at undersøge baade Kirkebygningen og Inventaret. Særligt skal Museet fremhæve, at det af Aviserne fremgaar, at der i Kirken er fundet Kalkmalerier, men at nogen Meddelelse herom ikke er indkommet til Museet, hvorfor man udbeder sig Oplysning om Meddelesernes Paalidelighed i saa Henseende.

Ærbødigst

Mackeprang

Til Bestyrelsen for Bogø Kirke

Mrs. M. A. Johnsons restaureringstilbud

Bogø, d. 30/11 1925

Fra Fru M. A. Johnson, Miami, har jeg faaet Meddelelse om, at Fruen paa egen Bekostning gerne vil udsmykke Bogø Kirke, og jeg er anmodet om at søge Sagen fremmet.
I den Anledning tillader jeg mig at forespørge, om det ærede Menighedsraad ønsker at modtage dette Tilbud.

Svar udbedes snarest

Ærbødigst

A. P Andersen