Lars Seerups blog om Bogø.

A. P. Andersens brev af 23.6. 1925

2011-10-14T06:29:00.001-07:00

Brev fra A. P. Andersen til M. A. Johnson (Kopibog 1924 – 26 s. 270 – 273)

Bogø 23/6-25

Fru Marie A. Johnson!

Hermed tillader jeg mig at meddele Dem, at efter vor Aftale i Skoven ved Børneskovturen nu har haft en Mand rundt paa Øen til alle Hjem uden for Byen, som ikke har Elektricitet, og det hat nu vist sig, at de hidtil saa godt som alle har tegnet sig paa Listen. Paa hele Vesterlandet er der kun 3, som ikke vilde have Elektricitet – de tør ikke. De paagældende er Fie Anders Larsen, Rasmus Klog og Marius Rasmussen (Kristoffer Juuls søn), og paa Østersiden er der hidtil kun 1 nemlig Ole Skaaning, som har sagt, at han ikke vilde have elektricitet.

Endnu mangler lidt af Østersiden af Øen, men det gaar formentlig ligesaa der, nemlig saaledes at der er en stor Glæde og tilfredshed med, at der er Udsigt til, at de kan faa Lys. Resultatet af Tegningen synes jeg absolut ikke kan være anderledes. I Byen har vi ikke gaaet, da der kun er faa Huse, som ikke har Lys der, nemlig de hvis Beboere ikke har Raad til at indlægge selv, og jeg synes, at det er smukkest ikke at trænge ind paa dem.

Siden vor Samtale har der været mange Ingeniører og Selskaber og villet have Oplysning og ogsaa givet mig en Del Oplysninger, men jeg har bestandig henvist til Dem. En ting synes dog at fremgaa af deres Oplysninger, nemlig at Udgifterne bliver betydelig større end de 100 000 Kr., De nævnte for mig, idet Værket foruden Motor maa have Ladningstavle og Akkumulatorbatteri, hvorved udgifterne paa Værket formentlig vil stige til ca. 75 000 Kr. Ledningsnettet vil formentlig ogsaa blive dyrere. I 1920 var der fra Højspændingsværket i Haslev et Tilbud paa Højspændingsledninger over hele Bogø paa ca. 112 000 Kr.; naar dertil kommer Udgifterne til Dem, som ikke selv kan betale – jeg foreslaar her, at saa godt som alle de aldersrentenydende, faar indlagt. Men Sogneraadet kan bedst skønne, om de er ubemidlede – nærmer Summen sig stærkt 200 000 Kr., og jeg kan ikke tilbageholde at udtale min Frygt for, at Udgifterne derved bliver Dem for stor.

Elektricitetsværket har endnu ikke vedtaget Overdragelsen til Kommunen; nogle faa Medlemmer er blevet bange for, at Overgangen til ny Spænding vil medføre, at de skal forandre deres Installation. Dette har imidlertid intet paa sig; derimod bliver der lidt at forandre ved de faa Motorer, der findes her. Disse Motorers Indehavere vil næppe selv betale Forandringen vistnok ca. 1000 Kr. i alt, men der findes forhaabentlig ogsaa en Løsning herpaa.

Jeg skriver dette til Dem, da jeg har bragt i erfaring, at De ikke mere denne Gang kan komme herned, og jeg vilde dog gerne, inden De forlader Landet, meddele Dem, hvad der er udrettet til Dato. Jeg er fremdeles villig til som hidtil at bistaa dem efter Evne paa bedste maade til Gennemførelse af Deres smukke Tanke at skænke Bogø et Elektricitetsværk for hele øen, og jeg tillader mig, idet jeg endnu en Gang paa Sogneraadets Vegne bringer Dem en Tak for Deres smukke Gavetilbud at sende Dem en venlig hilsen.

Deres ærbødige A. P. Andersen

Sogneraadsformand

A. P. Andersens brev af 6.4. 1932

2008-02-23T02:58:00.000-08:00

I Anledning af Menighedsraadets Skrivelse af 17. ds. vedrørende den af Fru M. A. Johnson i sin Tid paatænkte Udsmykning af Bogø Kirke, skal jeg herved meddele følgende sammentrængte Udredning af Sagen.
I Sommeren 1925 var Fru M. A. Johnson, Miami, der er født paa Bogø, hjemme paa sin Fødeø og tilbød da at udvide Øens Elektricitetsværk. I den Anledning havde jeg efter hendes Afrejse til Amerika en Del Korrespondance med hende, og i denne tilbød hun at lade udføre forskellige andre Arbejder til Gavn for Øen. Første Gang Sagen om Kirken bringes paa Bane er i et Brev fra Fru Johnson til mig, hvori hun siger, at hun vil "opbygge Kirken, sætte Flisegulve, kulørte nye vinduer, nyt Alter og Prædikestol" og beder mig give sig raad. Som svar derpaa foreslaar jeg forskellige Forbedringer, idet dog Kirkens Spil og Alter ønskedes bibeholdt.
I Skrivelse af 10/10 1925 skriver hun bl. a. saaledes: "faa mig en Decoratør, som kan give Ide, Pris og Tid det vil tage samt Betingelser." Da jeg kendte Arkitekt Mogens Clemmensen og han var mig anbefalet paa Grund af hans Arbejder i denne Retning tidligere, skrev jeg til ham d. 4/11 25, at der var en amerikansk Dame, Mrs. Johnson, der ønskede at udsmykke Kirken og forespurgte, om Sagen interesserede ham, og lod ham komme til Øen. Mogens Clemmensen vilde med Glæde paatage sig Arbejdet med Udsmykningen, og d. 18/11 kom han hertil og undersøgte Forholdene. Samtidig fremskaffer jeg fra forskellige Firmaer Tilbud på et Pibeorgel. Under 30/11 1925 fremsendte jeg efter ny Anmodning fra Fru Johnson om at fremskynde Sagen en Forespørgsel til Bogø Menighedsraad om det vilde modtage Fruens Tilbud. Se vedlagte Bilag 1 og modtog Svar under 3/12 25 Bilag 2. Under 5/12 25 fremsendte Mogens Clemmensen til mig forslag med Kalkulation vedrørende Udsmykning og Forbedring af Bogø Kirke til et Beløb af ca. 30.000 Kr. iberegnet Orgel. Under 30/12 25 fremsender Mogens Clemmensen Forslag til Menighedsraad - Bilag 3 - med Anmodning om at søge fremskaffet Tilladelse til Udførelse af Arbejderne.
I Skrivelse af 18. marts 1926 meddeler Nordre Herreds Provsti, at Ministeriet intet har at erindre mod den foreliggende Plan; men at man førend Tilladelse til Arbejdets Udførelse gives, forventer sig "tilstedet Forslag med Tegninger, Opmaaling af Kirken og ny Vurdering." Dette meddeler jeg Arkitekt Clemmensen i Skrivelse af 5/4 1926, idet det samtidig forespørges om Arkitekten er i Stand til at udføre Detailtegninger i den nærmeste Fremtid, da Fru Johnson snart ventes hjem. Under 4/4 meddeler Mogens Clemmensen mig, at han d. 27/4 rejser til Grækenland, men har aftalt med Tegner, Arkitekt Nystrøm, at han omkring 1. maj tager til Bogø for at opmaale hele Kirken. I Skrivelse af 9. maj meddeler Arkitekt Nystrøm, at han først kommer d. 21. Se Bilag 4. Imidlertid kommer Arkitekt Nystrøm alligevel før Fruens komme. Jeg talte da med ham, om det ikke var rigtigt at udsætte Opmaalingen, da vi intet vidste om Fru Johnsons Stilling dertil. Han spurgte mig, om jeg troede, at Fruen ikke vilde betale det. Jeg svarede, at det troede jeg egentlig nok, at hun vilde, selvom jeg naturligvis ikke kunde garantere derfor; men jeg syntes alligevel, det var rigtigt at vente, til hun kom. Imidlertid holdt Arkitekten naturligvi ikke af at rejse hjem igen, og desuden var han jo ogsaa anmodet af Arkitekt Clemmensen om at foretage Opmaaling, hvorfor han blev og maalte op. Under 2/9 26 fremsender Arkitekt C. til mig Opmaaling af Bogø Kirke, 4 Tegninger paa Karton samt Restaureringsforslag - 5 Tegninger i Lystryk med tilhørende Beskrivelse - Derefter kom den store Cyklon over Miami - Den 27/9 meddeler jeg Arkitekt Clemmensen, at Fru Johnson har meddelt mig under sit Besøg her, at hun for Fremtiden selv ville slutte nøjagtig Akkord om, hvad der skal udføres og meddeler, at jeg mener, at det er rigtigst, at der bliver sendt Fruen et Eksemplar af Tegninger og Forslag - Bilag 5. Samtidig sender jeg et Eksemplar af Tegninger og Beskrivelse til Fruens Hjælper A. Andersen, København og beder ham meddele mig, om han har faaet nogen Ordre i denne Sag. Jeg har ikke senere hørt fra Hr. Andersen om Sagen, hvilket maa sættes i Forbindelse med de store økonomiske Vanskeligheder, Fru Johnson kom i paa den Tid, og som førte til, hvad jeg først har faaet bestemt oplyst i Aar, at hun blev erklæret fallit i 1929. Boet havde ingen Aktiver.
I 1927 henvendte Arkitekt Mogens Clemmensen sig til mig om Sagen, og jeg meddelte, at jeg troede, at Fruen stadig tænkte paa at fremme Sagen, men henviste til at Fru Johnson som tidligere meddelt selv havde taget Sagen i sin Haand, hvorfor Arkitekten maate henvende sig til Fru Johnson om alt vedrørende denne Sag. Under 20/5 31 henvendte Arkitekten sig paany til mig om Sagen, og jeg henviser paany til Fru M. A. Johnson og giver ham hendes Adresse.
Som Følge af det det herom anførte, mener jeg fremdeles at maatte henvise Arkitekt Clemmensen til at gøre sit Erstatningskrav gældende overfor Fru Johnson eller hendes Bo.
Det bemærkes, at de udførte Tegninger, nogle Lystryk og Overslag m. v. beror hos mig og paa Forlangende selvfølgelig staar til Arkitektens Disposition.
Ærbødigst.
A. P. Andersen

Arkitekt Clemmensens brev af 23.2. 1932

2008-02-22T11:39:00.000-08:00

Kbh. 23-2-31 (32?)

Bogø Menighedsraad.

I 1926 blev jeg af Sogneraadsformand A. P. Andersen, Bogø anmodet om at udarbejde Forslag til Restaurering og forskønnelse af Bogø Kirke, idet man meddelte at Mrs. M. A. Johnson, Miami, USA vil bekoste Restaureringen. - Efter personlig forhandling paa Stedet med Sognepræsten, Kirkeværgen og Lærer Andersen, lod jeg Kirken opmaale og udarbejdede Forslag, som d. 9 - 9 26 blev fremvist til Menighedsraadets Godkendelse og videre fremsendt til Kirkeministeriet, der godkendte Forslaget.

Da jeg derefter ikke hørte til Sagen, forespurgte jeg ifjor Sognepræsten om hvorvidt Arbejdet var opgivet, og om jeg i saa Fald snart fremsender min Regning for Forslagets Udarbejdelse; men blev henvist til Lærer A. P. Andersen, der svarede, at han ikke vidste om Sagen; men henviste mig til Mrs. Johnson.

Da jeg aldrig hverken mundtligt eller skriftligt har staaet i forbindelse med Mrs. Johnson; mener jeg ikke paa det nuværende Tidspunkt at kunne henvende mig til hende med mit Krav om Betaling og tillader mig derfor høfligst at forespørge Ministeriet, hvordan jeg skal forholde mig i Sagen.

Mine direkte Udlæg til Rejser, Opmaaling, Tegneløn og Reproduktion beløber sig til Kr. 672,32. Hvis der er store Vanskeligheder ved at faa mit personlige Arbejde betalt, er jeg ikke uvillig til at give Afkald paa Arkitekthonorar, hvis jeg kan faa mine Udlæg dækket.

Ærbødigst

Mogens Clemmensen

Ændring af navn på bloggen

2008-02-22T11:09:00.000-08:00

Bogø, den 22. februar 2008

Jeg har desværre haft en al for lang pause m. h. t. at skrive på denne blog. Jeg har nu ændret navnet på bloggen, der før hed "Lars Seerups blog om Bogø Kirke" til "Lars Seerups blog om Bogø". Grunden hertil er, at jeg er igang med at transskribere en række breve, der handler om de nærmere omstændigheder vedrørende Mrs. Johnsons gave til Bogø i form af at bekoste en udvidelse af elektricitetsværket i begyndelsen af 1900-tallet.
Det er min mening at lægge disse kilder på bloggen, så andre også kan have glæde heraf.
Inden jeg kommer til disse, har jeg endnu et par breve fra førstelærer A. P. Andersen vedrørende Mrs. Johnson og hendes tilbud om at bekoste restaurering af Bogø kirke.

A. P. Andersens brev af 30.12. 1925

2007-05-09T12:33:00.000-07:00

Bogø, den 30/12 1925
A. P. Andersen
Lærer

Til Bogø Menighedsraad.

Hermed tillader jeg mig under Henvisning til min Skrivelse af 30/11 d. a. at fremsende et af Arkitekt Mogens Clemmensen, København, paa min Foranledning udarbejdet Forslag vedrørende Udsmykning og Forbedring af Bogø Kirke, idet det bemærkes, at det er tvivlsomt, om der bliver Tale om Anbringelse af Glasmalerier. Tilladelse til at udføre disse Arbejder bedes efter Fru Johnsons Ønske søgt fremskaffet saa hurtigt som muligt, saa Arbejdet kan paabegyndes saa vidt muligt i indeværende Vinter. Foruden disse Udsmykninger, der angaar Bygningen, bliver der formentlig ogsaa Tale om mindre Forbedringer, som Anskaffelse af Klapstole, faste Bænke i Kor m. m. --- Det er en Forudsætning for det nye Orgels Anskaffelse, at det Beløb, som det nuværende Harmonium kan udbringes til ved Salg eller Bytte, afdrages i Orgelets Anskaffelsessum. --

Ærbødigst

A. P. Andersen

Nationalmuseets kommentar til påtænkt restaurering af Bogø kirke

2007-05-09T12:18:00.000-07:00

Nationalmuseets 2. afdeling
København, B. d. 16 decbr. 1925

Foranlediget ved Avismeddelelse om paatænkte store Istandsættelse af Bogø Kirke, tillader Nationalmuseet sig herved at udtale, at det ville sættePris paa forinden eventuelle Arbejders Paabegyndelse at faa lejlighed til (uden Udgift for Kirken) nøjere at undersøge baade Kirkebygningen og Inventaret. Særligt skal Museet fremhæve, at det af Aviserne fremgaar, at der i Kirken er fundet Kalkmalerier, men at nogen Meddelelse herom ikke er indkommet til Museet, hvorfor man udbeder sig Oplysning om Meddelesernes Paalidelighed i saa Henseende.

Ærbødigst

Mackeprang

Til Bestyrelsen for Bogø Kirke

Mrs. M. A. Johnsons restaureringstilbud

2007-05-09T11:56:00.001-07:00

Bogø, d. 30/11 1925

Fra Fru M. A. Johnson, Miami, har jeg faaet Meddelelse om, at Fruen paa egen Bekostning gerne vil udsmykke Bogø Kirke, og jeg er anmodet om at søge Sagen fremmet.
I den Anledning tillader jeg mig at forespørge, om det ærede Menighedsraad ønsker at modtage dette Tilbud.

Svar udbedes snarest

Ærbødigst

A. P Andersen

Løsning på "mysteriet" om det private menighedsråd

2007-04-18T11:10:00.000-07:00

Kirkekaffen efter højmessen i Bogø Kirke kan føre til meget. Jeg kom ved en sådan lejlghed i snak med Phd-stipendiat Tine Reeh, der bor i Vestergade på Bogø og fortalte hende om min undren vedrørende "det private menighedsråd" på Bogø. Hun var så venlig at give mig nogle e-mailadresser på personer, der måske kunne hjælpe med opklaring af problemet. Jeg prøvede først Martin Schwartz Lausten, der henviste til lektor Hans Raun Iversen, teologisk fakultet på Københavns Universitet. Han skrev følgende:

"Menighedsrådsloven fra 1903 var tidsbetinget. Den ophørte i 1909, og den nye, permanente lov kom først i 1912, da der gik politisk ged i den. Men I. C. Christensen fik sin vilje, for hans lov af 1903 satte gang i så meget, at ministeriet fik arbejdet foretaget i henhold til nogle cirkulærer mellem 1909 og 12. Og nogle steder lavede man ”private” menighedsråd i perioden, jf. Liselotte Malmgart: Vilkår for Liv og vækst, Menighedsrådsloven 1903-2003, Landsforeningen af MR-medlemmer 2003. s. 31ff.."

Vi kan altså konstatere, at det "private menighedsråd" på Bogø ikke var en følge af en kirkestrid på øen; men blot skyldtes en lovgivningsmæssig finurlighed.

Tak for hjælpen!

Privat menighedsråd ved Bogø Kirke?

2007-04-05T13:45:00.001-07:00

Ved et besøg på Landsarkivet for Sjælland fandt jeg d. 28.11. 2006 følgende interessante oplysning i arkivalierne "Bogø Menighedsråds Forhandlingsprotokol 1931-1978.

Det følgende stod ikke i protokollen; men lå som brev i arkivpakken. I brevet stod følgende:

I Følge Initiativ af Sognepræsten dannede tidligere Menighedsraads-Medlemmer for Bogø Sogn, Landt, Ane Andersen, Line Holm og J. P. Keis sammen med Præsten et privat Menighedsraad, hvis Formaal skal være
1. det Samarbejde, som er omtalt i Menighedsraadslovens § 19, samt
2. den i samme § 20 nævnte Forvaltning af, hvad der indkommer i Kirkens Bøsse.
Møder afholdes, naar Anledning gives og sammenkaldes af Præsten, som leder Forhandlingerne. Disse samt Regnskab over de til Raadighed staaende Midler indføres i en Forhandlingsprotokol.
Saaledes vedtaget paa et møde d. 5. Februar 1910

sign.

Biering, A. Landt, Ane Andersen, Line Holm
Jørg. P. Hansen Keis

Min kommentar: Det forekommer mærkeligt, at der eksisterer et privat menighedsråd i 1910, al den stund menighedsrådsloven blev vedtaget i 1903.
Ydermere ligger der referater fra menighedsrådsmøder før 1910

Bogø Kirke

2007-04-05T05:23:00.000-07:00

I min egenskab af menighedsrådsformand og historieinteresseret er jeg i gang med at finde materiale om Bogø Kirke og Bogø Menighedsråd.
Jeg har været på Landsarkivet for Sjælland og på Rigsarkviet, hvor jeg har fundet en hel del interessant materiale.
Jeg vil i den følgende tid skrive om noget af det, jeg har fundet ud af.
Jeg vil naturligvis være interesseret i, hvis andre kan komme med historiske oplysninger om Bogø Kirke og menighedsråd.
Da blogfænomenet er aldeles nyt for mig, må man have forståelse for, at siden endnu ikke er sat indbydende op.
Jeg håber at få tid til det snarest.

Bogø, den 5. april 2007

Lars Seerup